Our Democratic Europe (ODE)

Dannelse af lokale demokratiklubber for unge mellem 14 og 18 år

Our Democratic Europe (ODE) er et EU projekt i regi af biblioteker i Polen, Belgien, Holland og Danmark. Projektet udspringer af Demokratistafetten (Aarhus 2017 - European Capital of Culture) og gennemføres under Erasmus+ med støtte fra Europa-Nævnet i og Slots- og Kulturstyrelsen i 2017.

ODE bygger på dannelse af lokale demokratiklubber for unge mellem 14 og 18 år.
Her indgår de unge i et action-learning baseret læringsforløb i regi af bibliotekerne med emner inden for event making, projektledelse, medieforståelse, procesfacilitering, medietræning mv.

Målet er udvikle nye metoder til at engagere andre unge i demokratiet herhjemme og på tværs af grænser samt udvikle anbefalinger til politikere ift. involvering af unge i beslutningsprocesser, bl.a. ift. EU Strategy 2020.

I projektperioden gennemføres 4 regionale seminarer samt 4 internationale seminarer - et i hvert deltagerland. Projektet afsluttes med publicering og overrækkelse af en Red Book til EU Kommissionen.

Herhjemme deltager bibliotekerne i Horsens, Holstebro, Viborg, Randers og Herning.
Se mere på Facebook: Our Democratic Europe (international side) og Our Democratic Europe DK (national side).

Yderligere information fås hos:
Projektleder Mikkel Hartvig Haaning, Herning Bibliotekerne, Tlf. 22119334 eller mail: bibmhh@herning.dk

Tidsplan
21. januar 2017
Regionalt seminar – Tema: ”Uddannelse og Beskæftigelse”

4.-7. februar 2017         
Internationalt seminar, Gdansk (Polen)

22. april  2017    
Regionalt seminar – Tema: ”Miljø og Klima”

18.-21. maj 2017     
Internationalt seminar, Middelburg (Holland)

30. september 2017        
Regionalt seminar – Tema: ”Innovation og iværksætteri”

11.-14.november 2017
Internationalt seminar, Herning (Danmark)

2. december 2017         
Regionalt seminar – Tema: ”Fattigdom og social eksklusion”

20.-23. januar 2018    
Internationalt seminar, Roeselare (Belgien)