Informationssøgning & Kildekritik & Biblioteksintroduktion
I denne En dag på biblioteket får din klasse en pakke bestående af disse 3 læringsforløb:
- Biblioteksintroduktion
- Informationssøgning og Kildekritik
- Booktalk
Forløbene kan kombineres i hvilken som helst rækkefølge, man ønsker, ligesom det er muligt at lave en rotationsordning mellem forløbene, hvis man er flere klasser af sted på samme tid.
Pauser – inklusiv en evt. frokost pause – aftales på forhånd.
Målgruppe: 5. – 9. klasse.
Forberedelse inden dagen:
For at få det fulde udbytte bør alle elever være oprettet som lånere ved Herning Bibliotekerne på forhånd, så de kan få adgang til databaser og låne materialer.
Arbejder I med et bestemt emne, kan vi tilrettelægge forløbet efter det.
1) Biblioteksintroduktion
Varighed: 1 time
Som en start på dagen tilbyder Herning Bibliotekerne en rundvisning og introduktion til biblioteket – både det fysiske rum, men også til alle de forskellige online features (hjemmeside og databaser mv.) biblioteket kan byde på.
Læs mere om Biblioteksintroduktion her
2) Informationssøgning og Kildekritik
Varighed: 1 time
I dette forløb, kvalificeres elevernes informationssøgning og kildekritiske kompetencer gennem oplæg, videosekvenser, søgninger og små opgaver.
Eleverne introduceres til, hvordan de skal søge materiale i forbindelse med deres emne/opgave, hvordan de udformer en søgestrategi, hvordan de filtrere i deres søgning samt hvordan de forholder sig kritisk til den information, de finder.
Eleverne vil løbende blive stillet for opgaver, som de skal løse.
Læs mere om Informationssøging og Kildekritik her
3) Booktalk
Varighed: 1 time
Både skøn- og faglitteraturen inviterer læseren ind i nye, spændende verdener, kulturer og miljøer.
For at bevare, udvikle eller styrke børns læselyst kræves det, at børn bliver præsenteret for et bredt og varieret udbud af forskellige bøger, der passer til lige netop dem.
Vi tilbyder i denne booktalk en turboindsprøjtning af inspirerende læsestof, hvor bøgerne vil være særligt udvalgt og tilpasset den enkelte klasse.
Læs mere om Booktalk her