Vælg et verdensmål

Dansk, Samfundsfag, Engelsk, Historie 4.-9. klasse 120 – 180 min Biblioteket i Herning, lokalbibliotekerne eller på skolen

Jo flere der kender FN’s verdensmål, desto flere er vi til at sikre, at de bliver ført ud i livet. Derfor skal hele verden lære om verdensmålene.

Der er mange forskellige måder at arbejde med verdensmålene på i klassen, alt efter hvilke fag, temaer eller forløb, der er tale om. I dette forløb kan klassen selv vælge, hvilket verdensmål man ønsker at beskæftige sig med.

Forløbet byder på en introduktion til FN, en introduktion til verdensmålene, hvorefter vi tager et dybdegående fokus på det valgte verdensmål med flere refleksions- og diskussionsøvelser, samt én praktisk øvelse som afslutning. 

Vi har fokus på at tage verdensmålenes tematikker ned i øjenhøjde med eleverne, og giver i forløbet eksempler fra ind- og udland, som de kan forholde sig til. 

Forløbet kan afvikles på Hovedbiblioteket i Østergade 8, på et lokalbibliotek eller på selve skolen.
Hvis I har specifikke ønsker til indholdet, indgår vi gerne i dialog om dette og sørger for at skære det til, så det passer til jeres klasse. 

Er din klasse interesseret i verdensmålene, så husk at sætte et kryds i kalenderen i uge 41 (d. 10. – 12. oktober), hvor vi afholder Børnefolkemødet 2022. Vi sender et aktivitetsprogram ud til skolerne 1. maj.