Primære kilder

Førstehåndskilder som taler, breve, dagbøger, erindringer mm. kan du altid finde via sekundærlitteraturen.

Men Herning Bibliotekerne giver også adgang til nogle databaser, der indeholder samlinger af primærkilder, f.eks.:

  • Britannica Library
    Omfattende leksikon som  indeholder mange originale billeder og video.
     
  • Danmarkshistorien.dk
    Fremstilling af Danmarks historie fra oldtiden til i dag, opdelt i periodekapitler.
    Basen er også et online historieleksikon med artikler om emner, personer og begivenheder.
    Indeholder kildesamling med ca. 600 historiske kilder i tekst, lyd og billede, historiske film mm. 
     
  • Danske Taler
    Danske og udenlandske
     
  • Explora
    Via Explora fra Ebsco får du adgang til en række databaser. 
    • Masterfile Premier: Dækker de fleste emner – du kan finde artikler, anmeldelser, biografier, billeder, taler og meget andet.
      I MasterFILE Premier er der artikler fra populære tidsskrifter som Time, Newsweek, National Geographic, Rolling Stone, men også andre mere videnskabelige, f.eks. The Lancet.
    • Green File: Indeholder artikler om miljø, klima, energiformer, bæredygtighed m.m.
    • Teacher Reference Center: Abstracts til artikler indenfor uddannelse, undervisning, skoleledelse m.m.
       
  • Emersonkent.com
    Amerikansk produceret med mange kilder. Specielt godt er ”Famous speeches”. Sorter efter tale, dato eller emne. 
     
  • Global Issues - Gale in Context
    Belyser aktuelle emner inden for samfund, politik, videnskab m.m. Her kan du afgrænse din søgning til ”Primary resources” men også til billeder, video, lydfiler og  statistik 
     
  • His2rie.dk
    Indeholder kildetekster til en række historiske emner f.eks. Cubakrisen, Holocaust, Den Russiske Revolution og terrorisme.
    Hjemmesiden er bygget op omkring en serie bogudgivelser fra Forlaget Frydenlund og er målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne. 
     
  • Historiensverden.dk
    Dansksproget base der dækker hele verdenshistorien fra oldtiden og frem til det 21. århundrede.
    Indeholder kildetekster, biografier over større kendte historiske personligheder, leksikon-artikler samt et stort billedkartotek.
    I kildeteksterne finder du originale historiske kilder. 
     
  • Mediestream
    Base der indeholder danske digitaliserede aviser.
    Avisartikler er gode primærkilder til historiske begivenheder, historiske reklamer o.a.
    Aviser der er over 100 år gamle er frit tilgængelige online i Mediestream - også hjemmefra.
     
  • Samvirke Classic
    Få adgang til de originale Samvirke magasiner fra 1928 og frem.
    Leder du efter en reklame at analysere ell. lign. er Samvirke oplagt at kigge i.
     
  • Science - Gale in context
    Opslagsværker, artikler m.m. indenfor en bred vifte at naturvidenskabelige emner. Her kan du afgrænse søgning til dokumenttyper som statistics, experiments, simultations og images.
     
  • Udvandrerarkivet
    Breve og billeder, der befinder sig på Udvandrerarkivet magasin.
    Ca. 500.000 breve er lagt ud på Udvandrerarkivets hjemmeside sammen med fotografier, lydklip og film. Brevene er skrevet af danske udvandrere forskellige steder i verden og på forskellige tidspunkter
     
  • Wikipedia
    Brug henvisningerne i slutningen af artiklerne og find primærkilder her. Fx taler. Specielt den tyske og engelske udgave af Wikipedia er velegnet.