Man kommer til at tænke på TVs "Matador", når man læser disse erindringer af grundlæggeren af Ege Tæpper om, hvordan landmandssønnen Mads Damgaard på et tidligt tidspunkt i sit liv besluttersig for at væve for at tjene penge nok til egen gård. Han bliver så optaget af dette arbejde, at han starter for sig sel v med brugte væve. Ind imellem arbejder han sammen med sine brødre; men hanbliver hurtigt selvstændig. Efter en omfattende reorganisering af virksomheden går han over til at væve tæpper. I sidste halvdel af bogen fortæller han om sit arbejde med textilmesserne i Herningog kunstnerisk udsmykning af bl.a. kantine i virksomheden. Han bliver også byrådsmedlem og senere folketingsmedlem og er her meget realistisk med hensyn til sin beskedne indflydelse. Mads Damgaardkan ikke lade være at fortælle om sine initiativer og sine medfødte evner til virksomhedsledelse, nærmest lidt på trods af andres uddannelser. Ifølge MD er disse ikke altid tilstrækkelige, når detdrejer sig om enslags 6. sans til at vurdere omkostninger i forhold til indtjeningsmuligheder. Erindringerne vil være af bred interesse for mange læsere. Ikke illustreret