Birgit Poupliers anden voksenroman er ligesom den første en biografi i romanform. Hovedpersonerne er hendes tipoldeforældre, den driftige smed Fritz Brincker, der udvandrer fra Tyskland til Vejleegnen i 1842 sammen med sin kone, som er udstødt af sin fine familie p.g.a. ægteskabet med smeden. Bogen starter da Fritz som ældre, holden mand bliver ramt af et slagtilfælde, der gør ham lam og berøver ham talens brug. Under den ganske forfærdelige behandling han får på "Dåreanstalten" - man vidste vel ikke bedre - og en senere vellykket pleje af datteren Caroline, genoplever han sit liv: Det lykkelige, lidenskabelige ægteskab mellem to viljestærke, retsindige mennesker, de mange dejlige børn, hundene, indvandrerens møde med en fremmed kultur, vennerne, glæden ved at tingene lykkes og sorg og vrede over nederlag og uretfærdigheder, den svære proces at slippe tøjlerne til den nye generation. Det er en flot og vedkommende tidsskildring, skrevet med usædvanlig indlevelse, og bogen fængsler og bevæger læseren. Den har alle potentialer til at blive en fortjent publikumssucces