Petter Hortten, som vi sidst mødte i Den trejde sandhed, 2002, er nu undergesandtsekretær, og har som opgave at være vejviser for pavens udsending, nuntius Conti, til det vildsomme Norge. Det bliver en rejse med mange forviklinger, med mange besværligheder, og en del mystiske dødsfald, hvor nuntius Conti hurtigt bliver en af de hovedmistænkte. Hortten må forsøge at rede trådene ud, og samtidig redde sin egen hals, for også han ender som mistænkt i de giftmord der finder sted. Aust maler den norske provins omkring 1700 frem med mange fine detaljer, og intrigen, som bevæger sig på mange planer har han fuldkommen styr på. Da alt ser mest sort ud for Hortten, dukker professor Thomas af Boueberge op som en deux ex machina, og med sin logiske sans, og en vis portion held løser han sagen. Her er masser af filosofiske og religiøse diskussioner, men også en elementær spændende skildring af den tids samfund, livet langt fra civilisationen i den norske landsby. Desuden forstår Aust at skildre sine personer så de får kød og blod, i denne forvirrende tid, hvor nyt brydes med gammelt. En god historisk kriminalroman, som både underholder og giver stof til eftertanke