Det er næsten 20 år siden, denne bog udkom første gang, og det mærkes på slangudtryk og det totale fravær af mobiltelefoner. Bogens tema om bøsser og AIDS var dengang meget hot, i dag er det et emne, som ikke optager unge i samme grad. Dengang syntes jeg, at bogen var rigtig god, og jeg har anbefalet den mange gange i min karriere som børnebibliotekar. Det er stadig en velskrevet bog, som er let at gå til, og man fanges også stadig af hovedpersonen Claus og hans hede forelskelse i den uopnåelige Agathe. Det skyldes, at Claus fremstår som et helt menneske med følelser og tanker og et realistisk familieliv og hverdag. Det kniber straks mere med troværdigheden, når det kommer til bogens bipersoner. Hvor mange unge piger lever fx alene med en indisk aiya i et stort hus? Jeg køber heller ikke helt den smukke Thomas, som i bogens slutning både viser sig at være bøsse, døende af AIDS og forelsket i Claus. Han virker hele bogen igennem meget fjern og skabelonagtig. Bøssetemaet og AIDS-forskrækkelsen kommer faktisk bedst frem i beskrivelsen af lillebysladderen vendt mod Claus, da han for sjov har udgivet sig for at være homoseksuel. Bogen er frisket op med en flot fotoforside, men ellers kan jeg ikke se ændringer. Den kan læses fra 13 år