Denne bog er et inferno. Den er et helvede. Det er narkomanens helvede. Ikke ham, der tager hasch, mescalin eller LSD, men ham der tager junk (morfin, heroin, opium og andre vanedannende stoffer). Det er en rystende, narkotisk, orgiastisk skildring af ham, der er på jagt efter junk. Burroughs siger selv i forordet, at han var narkoman i 15 år, og at narkomani kan helbredes, og forfatteren blev da også selv helbredt. Hans bog kan nærmest sammenlignes med en litterært skrevet sygejournal, jfr. Harold Pinter: Viceværten. Det er mennesket på dets yderste grænse, der beskrives. Det er en besværlig bog, den er vanskelig at læse og meget få vil, trods det perverterede, det pornografiske, kunne få andet ud af bogen end blot den dybt menneskelige tragedie. Bibliotekerne bør købe den som led i den almindelige debat om narkomanien og fordi bogen er et kunstværk