En tidligere kulturchef og nyhedsvært på svensk tv, og en tidligere stofmisbruger og nu leder af et rehabiliteringsarbejde blandt unge har skrevet en voldsom krimi om pædofili, selvtægt, råt fængselsliv m.v. Mange krimilæsere vil nok lægge den fra sig igen, dels pga. flere usammenhængende forløb og overfladiske persontegninger, dels fordi den måske primært vil rejse en debat om hvordan man i et moderne velfærdssamfund forholder sig til pædofili og selvtægtsproblematikken. Handlingen er i korte træk den, at to små piger findes mishandlet og myrdet af en pædofil hvilket udpensles så udførligt, at man ikke kan undgå at blive påvirket. Fire år senere overfalder han to betjente og flygter fra en fangetransport og myrder endnu en pige. Den sidste piges far tager sagen i egen hånd, da politiet (og det virker lidt uforståeligt) på trods af massiv omtale ikke kan finde manden. Det kan faren til gengæld ret hurtigt, og spørgsmålet er nu, om han er i sin gode ret til at myrde den pædofile inden han begår flere mord. Bogen er voldsom i sine beskrivelser af overgrebene, fængselsmiljøet m.v., og har vundet stor opsigt og debat i Sverige, men i mine øjne lykkes det ikke forfatterne at få krimidelen til at fungere i en bæredygtig helhed med bogens debataspekter