Det virker sandsynligt, at forfatteren til "Frænde værst" har et godt kendskab til politiarbejde og kriminelle. Bedst er hans indsigt i betjentenes indre monolog, som ofte rammer en cool, tør tone, som på en gang er sej og hverdagsagtig. Andre steder kniber det mere med sproget, som i beskrivelserne kan glide over i et forudsigeligt rapportdansk. Plottet er fint afviklet, og slutningen, hvor retfærdigheden sejrer uden at blive kendt, er anderledes. Alt i alt en lovende debut, som vinder på autenticitet, stemning og plot, men som hænger lidt sprogligt