Lektørudtalelse

Forfatter: Birgit Sloth

Kort om bogen

Historisk roman om den unge enke Cora Seaborne, der tager til Essex for at opleve friheden og finde den naturlige forklaring på et søuhyre. Det er en skøn roman for læsere der holder af store følelser og naturbeskrivelser fortalt i viktoriansk stil

Beskrivelse

I 1893 slår Cora sig ned i en lille landsby i den sydengelske marsk sammen med sin autistiske søn. Her møder hun den karismatiske lokale præst William Ransome, der udfordrer hendes natursyn og følelser. William er lykkeligt gift med Stella, og i London er lægen Luke forelsket i Cora, men Cora og William tiltrækkes af hinanden. Det er engelske Sarah Perrys anden roman og den første på dansk. Den vandt i 2016 British Book Awards

Vurdering

En forrygende godt fortalt skæbnefortælling med prægtige karakterer udspillet i en landsby fastlåst i rædsel. Romanen giver et godt billede af oplysningstidens brydninger mellem natur, religion og overtro, dens indsnævrende kvindesyn og de fattiges usle livsvilkår. Den tidstro fortællestil giver en langsom og sanselig læsning

Andre bøger om samme emne

Cora minder både om fossiljægeren Mary Anning, der er levendegjort i Forunderlige skabninger og om Elizabeth Bennet i Stolthed og fordom (Ved Vibeke Houstrup)

Hvis du vil se, hvad du har lånt, reservere bøger eller redigere din brugerprofil, skal du være logget ind.
Hvis du ikke er oprettet som bruger, kan du oprette dig her, eller du kan blive oprettet på biblioteket.

Søgefelt