Lektørudtalelse

Forfatter: Grethe Lorentzen

Kort om bogen

To unge møder hinanden, og dermed passionen, men samtidig også sorgen, lidelsen og døden. Til læsere af lidenskabelige kærlighedsromaner

Beskrivelse

Khalil og Selma mødes, da han er 18 år, hun 20, og de forelsker sig dybt i hinanden. Men Selma bliver snart efter, med sin fars nødtvungne accept, bortgiftet til biskoppens onde nevø. Selmas far dør af sorg over datterens skæbne, og Selma selv dør efter at have født en søn, der dør ved fødslen. Chili Turéll har skrevet forord og oversat romanen fra den engelske udgave. På arabisk udkom den i 1912. Den er betegnet som den første moderne roman på arabisk. Libanesiske Kahlil Gibran levede 1883-1931

Vurdering

En tragisk kærligheds-, lidelses- og udviklingshistorie i et poetisk og sanseligt, til tider højstemt sprog. Kahlil Gibran skrev historien med rod sin egen ulykkelige kærlighedshistorie. Han måtte ikke få sin udkårne, og romanen har kritik rettet mod de religiøse normer og samfundsnormer, der dikterede kvindens stilling i datidens Libanon, og som afholdt unge fra at vælge sin ægtemage. Smukt indpakket bog

Andre bøger om samme emne

KG indskriver sig i rækken af mystikere som bl.a Hazrat Inayat Khan se fx Hazrat Inayat Khans sufi-perler og Hazrat Inayat Khan's Sufi-budskab - Gayan, og William Blake Syner og fakta, Ægteskabet mellem Himmel og Helvede. KGs mest kendte værk er Profeten (Ved Jeannet Ulrikkeholm), der findes i flere danske oversættelser

Hvis du vil se, hvad du har lånt, reservere bøger eller redigere din brugerprofil, skal du være logget ind.
Hvis du ikke er oprettet som bruger, kan du oprette dig her, eller du kan blive oprettet på biblioteket.

Søgefelt