Kvalitets-uddannelse

12.02.21
Verdensmål 04

Vidste du, at…

Kvalitetsuddannelse handler om sikre bedre fremtidsmuligheder for det enkelte individ. Uddannelse skaber udvikling. Et velfungerende demokrati kræver en uddannet befolkning, og uddannelse hjælper til at sikre fred og lighed. En god uddannelse er det bedste udgangspunkt for at få et godt job.

Ved at kunne sikre alle børn og unge en uddannelse dannes grundlaget for at skabe sig et godt liv og forstå menneskets forhold til hinanden. På den måde kan de være med til at sikre en mere bæredygtig fremtid. 

Kvalitet i uddannelser betyder også et fokus på, at rammerne for uddannelse skal være i orden. Derfor er der specielt fokus på:

  1. Rimelige klassestørrelser
  2. Uddannede lærere
  3. Adgang til undervisningsmaterialer 

Det er stadig ikke alle, som får en god uddannelse, men det er heldigvis gået støt fremad de sidste årtier.
I 1970’erne gennemførte 75 % af verdens befolkning en grundskoleuddannelse.
I 80’erne steg dette til over 80 %, tallet har siden været jævnt stigende.
Den seneste opgørelse fra 2018 viser, at 90,5 % af verdens befolkning gennemførte en grundskoleuddannelse. 

Ligestillingen i uddannelse er også gået frem verden over. I dag er ca. lige mange drenge og piger i skole, hvor drenge førhen var overrepræsenteret i uddannelsesstatistikkerne over grundskolen. 

Skrive- og læsefærdigheder hos børn og unge er også steget. I 1990 kunne 83 % af verdens 15-24-årige skrive og læse, mens det tilsvarende tal for 2010 er 90 %.”

Kilde: Danmarks Statisk, The World Bank, Verdens Bedste Nyheder

Del din ide til kvalitets-uddannelse

Hvad gør du allerede?

Hvad kan du gøre for at vi sammen kan opnå målet om Kvalitets-uddannelse i vores lokalsamfund?

Del dine ideer til kvalitetsuddannelse her

Viden om

I Danmark har vi en lang tradition for at gå i skole.  

Undervisningspligt blev første gang introduceret i 1814, hvor det blev pålagt alle børn, fra de var 7 år til de blev konfirmerede, at gå i skole. Dette blev starten på folkeskolen. 

En reform i 1903 udvidede folkeskolen til at også at omfatte mellemskoleeksamen og realeksamen, og øgede dermed skolegangen til 10 år. På landet fortsatte man dog hovedsageligt med en skolegang på 7 år indtil efterkrigstiden.  

I løbet af det 20. århundrede blev udbuddet og den geografiske spredning af videregående uddannelser udvidet betragteligt. Der udvides fx med universiteter udenfor hovedstaden: Aarhus Universitet (1928), Odense Universitet (1964), Roskilde Universitet (1972) og Aalborg Universitet (1974), 

Selvom folkeskolen fra sin undfangelse var for alle børn, var den i starten meget kønsopdelt. Piger og drenge modtog ikke undervisning sammen, og en tredjedel af pigernes undervisning var håndarbejde. 
Desuden var den videre uddannelse nærmest udelukkende forbeholdt mænd. De demokratiske strømninger i sidste halvdel af det 19. århundrede ledte til et opgør med dette, og fra 1859 fik kvinder adgang til lærereksamen og fra 1875 adgang til universitetet. 

I den sidste halvdel af det 20. århundrede begyndte kvinderne at overhale mændene ift. uddannelse. Fra 1970’erne fik flere piger end drenge en studentereksamen, og i 2020 var 57 % af de optagne på videregående uddannelser kvinder. Til gengæld er erhvervsuddannelser mere populære hos mænd, hvor 60 % af de optagne i 2020 var mænd. 

Vores tradition for skolegang i Danmark afspejles i antallet af unge som gennemfører folkeskolen. I 2020 var dette tal 99% af alle børn og unge i Danmark.  

Kilde: Lex.dk, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Kvinfo