Grete anbefaler

Bøger med gode personskildringer

Jeg bliver optaget af romaner og biografier, der troværdigt beskriver personer; skæve eksistenser, personer der gennemgår en udvikling under særlige vilkår, eller personer som er livsreflekterende.

Og så er det også særligt historiske romaner, der optager mig. Og her bliver jeg ofte så nysgerrig på de historiske begivenheder, at jeg også må tjekke op i faglitteraturen. Og ekstra interessant bliver det jo, hvis romanen indeholder temaer, der er relevante for nutiden.

Jeg plejer at bilde mig ind, at science fiction ikke er for mig. Men på det seneste har jeg alligevel været opslugt af fortællinger, der foregår i fremtiden. Men her det nok igen de stærke personskildringer, der drager.

Du ønskes en god læseoplevelse!