Bær Dine Fejl - Et musikalsk strikkeshow

Kom med til en aften i musikkens og den mentale sundheds tegn
Date
Tid
18:30 - 20:30
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Lokale ABC
Adresse

Østergade 8
7400 Herning
Danmark

Siden 2022 har den prisbelønnede bassist, komponist og strikkedesigner Albert Reinholdt Østergaard optrådt landet rundt med sin musikalske strikkefortælling Bær Dine Fejl, og nu kommer han til Herning.

Med sig har han sin trofaste ven, sin kontrabas Ælse, og vil spille op til fællessang, underholde med humoristiske røverhistorier om at strikke på cubanske danseklubber, og ikke mindst skabe en intim atmosfære, der hylder den menneskelige skrøbelighed, vi alle føler. Med udgangspunkt i Alberts egen historie bringer aftenen temaer op såsom mobning og selvværd.

Albert fortæller også om de helende kræfter strik har haft for ham, og hvordan han ser klare ligheder og afgørende forskelle mellem det at spille musik og strikke, og hvordan man kan strikke jazzens frie ånd ind i sine trøjer - et koncept, han kalder improvisationsstrik.
Så fat strikketøjet og smør stemmebåndene og tag med til en aften med underholdning i topklasse, når Albert slår tonen an på bassen.

Arrangementet foregår på Biblioteket i Herning tirsdag d. 17 februar 2026 kl. 18.30-20.30 inklusive pause.
 

Billetter.

Det koster 50 kroner at deltage.
Du kan trække din billet lige her.

Se også