DR Klub Klassisk: Sfærernes Musik

DR Symfoniorkestret fejrer sit 100-års jubilæum med Rued Langgaards storværk
Date
Tid
19:00 - 20:45
Sted
Lokale ABC
Adresse

Østergade 8
7400 Herning
Danmark

Et af DR Symfoniorkestrets store internationale successer er Sfærernes Musik af den danske komponist Rued Langgaard. Værket der er skrevet i 1916-18 betragtes som værende foran for sin tid og er en af de mest originale kompositioner i dansk musik i det 20. århundredes første halvdel.

Sfærernes Musik rummer adskillige nyskabelser, og beskriver ikke et sammenhængende musikalsk forløb, eller sagt med Rued Langgaards egne ord; "I 'Sfærernes Musik' har jeg fuldstændig opgivet alt hvad der forstås ved motiver, gennemarbejdelse, form og sammenhæng. Det er 'musik' indhyllet i sorte slør og uigennemtrængelige dødståger..."

Til at guide os gennem værket og komponisten har vi Peter Uldahl. Peter er musiker og foredragsholder og har også været koncertsolist og studeret guitar og flamenco i Spanien.

Om DR Klub Klassisk
DR Klub Klassisk er for unge og voksne, der har lyst til at lytte til og tale om klassisk musik. Hver måned er temaet en komponist eller et værk og der er altid en oplægsholder. Nogle gange er det en person med en musikfaglig baggrund som fortæller, andre gange er det et af klubbens medlemmer.

DR Klub Klassisk er et samarbejde mellem DR og bibliotekerne. Det er gratis at være medlem af klubben, men du skal tilmelde dig, hvilket du kan gøre ved at kontakte Dorte Grout, tlf. 21 99 59 46, bibdg@herning.dk

Se også