Harmoni, groove og historien om The Doobie Brothers

Rockklubben: Fra 70’ernes store hits til nye udgivelser – The Doobie Brothers har sat et uudsletteligt præg på rocken. Hør historierne, lyt til musikken og del begejstringen.
Date
Tid
19:00 - 20:45
Sted
Lokale ABC
Adresse

Østergade 8
7400 Herning
Danmark

Musikalsk rejse gennem et legendarisk band

The Doobie Brothers har siden 1970 sat markante aftryk på rockens udvikling. Kendt for deres stærke vokalharmonier og evne til at blande rock med soul, funk og folk, har bandet skabt et unikt udtryk, der fortsat inspirerer.

I Rockklubben giver Jens-Jørgen Sand en personlig introduktion til bandets historie – fra de tidlige hits til udgivelsen af deres nye album i år. Du får indblik i musikken, anekdoterne og hvorfor bandet stadig vækker begejstring efter mere end fem årtier.

Rockklubben handler ikke kun om oplæg – der er også plads til samtale, spørgsmål og fælles musiklytning.

Bemærk: 
Der er pt. ikke flere ledige pladser i Rockklubben. 
Du kan dog komme på venteliste ved at kontakte Dorte Grout på tlf. 21 99 59 46 eller mail: bibdg@herning.dk.
 

Praktisk info

  • Rockklubben mødes 8 gange i løbet af vinteren på Biblioteket i Herning.
  • Hver gang er der en oplægsholder, som introducerer et band eller en musikretning.
  • Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding.

Om oplægsholder

Jens-Jørgen Sand har spillet musik siden 1970’erne, hvor hans band blandt andet havde The Doobie Brothers på repertoiret. Hans musikalske nysgerrighed og personlige forhold til bandet præger aftenen.

Se også