Workshops

Oplev Trierne, Mikkel og Emil fra TrierGaming

Tid
11:00 - 13:00
Sted
Biblioteket i Herning
Østergade 8
7400 Herning
Lokale ABC
Kom og mød tvillingerne bag TrierGaming - et vildt show for hele familien!

TrierGaming er to af Danmarks største Minecraft YouTubere, som er kendte for deres sjove eventyr, byggeprojekter og personligheder, der udforsker Minecraftverdenens spændende univers.
Bag TrierGaming står tvillingerne Mikkel og Emil, som, udover at være YouTube-stjerner, også er succesfulde iværksættere og rollemodeller for tusindvis af unge drenge og piger.
De elsker at overraske fans, udvikle spændende idéer og fortælle om det alt sammen på deres mange foredrag landet over.

Kom og høre dem fortælle om hvordan det er at være Youtuber - om hvordan det var at være med i (og vinde) Forræder - eller om hvordan i alverden de fandt på at skulle købe deres egen Ø i Sverige.

Efter deres fortælling er der mulighed for at stille spørgsmål, og så slutter vi selvfølgelig med at de, der har lyst, kan få både en high-five, en autograf og et billede sammen med dem.

Det er gratis, men man skal trække billet her.


HerLitt for børn

HerLitt for Børn's familiedag byder på et kæmpe litterært ta'-selv bord for hele familien!

Fra kl. 10-13 vil biblioteket summe af et væld af shows og forskellige workshops for både små og store. Fælles for dem alle er, at litteraturen er i fokus, og lader fantasi og skabertrang flyde frit. Børnelitteraturen bor dybt i os alle sammen, den hjælper os med at kende os selv i verden og verden i os - og på denne dag kan den mødes på et vælg af platforme. Vi tager bl.a. til Show med Mikkel og Emil fra Triergaming, laver Perlemagi med Pernille Fisker, bygger minecraft-universer i lego - og meget mere!