Verdensmålscafé: Skaberglæde m. Maria Bjerg

Fra stressramt til strikker – en introduktion til Craft-psykologi
Date
Tid
19:00 - 20:30
Adresse

Østergade 8
7400 Herning
Danmark

Kan håndarbejde være vejen til bedre mental trivsel?

Til denne verdensmålscafé tager Maria Bjerg, kendt fra Instagram-profilen Skaberglæde med mere end 114.000 følgere, dig med ind i Craft-psykologiens fascinerende univers.
Du får indsigt i, hvordan kreative aktiviteter som strik og hækling kan skabe ro, give flow og hjælpe os med at håndtere stress. Maria deler sin personlige historie – fra at være stressramt til at finde glæde og balance gennem håndarbejde – og viser, hvordan teorierne bag Craft-psykologi kan omsættes til praksis.
Et nærværende og inspirerende foredrag om at skabe med hænderne – og samtidig skabe trivsel i sindet.

Arrangementet er gratis, men kræver billet, som kan hentes her.

Der serveres kage og har du en kop med giver vi kaffen.

#kulturmedkop - medbring din egen kop.

Arrangementet er en del af Herning Bibliotekernes fokus på bæredygtighed og verdensmål samt en et led Herning Kommunes klimaplansarbejde om Bæredygtig Levevis.


Kultur med kop

Tag din kop med til kultur - og hjælp miljøet
Vi bakker op om #kulturmedkop - da det giver så meget mening.

Der bliver brugt 16 milliarder engangskopper i EU om året.

Kultur med kop betyder, at man tager sin egen kop med til arrangementet. Du har koppen og vi giver kaffen.
Medbringer du egen kop til kultur?

Se også