Bæredygtighedsdagen på Biblioteket i Herning
– lørdag den 4. oktober
Af Biblioteket

Hvordan kan vi sammen passe bedre på naturen, genbruge mere og leve grønnere?
Det kan du opleve lørdag 4. oktober, når Biblioteket i Herning og Tinghuspladsen fyldes med stande, workshops og aktiviteter, der sætter fokus på klima, grønne idéer og verdensmålene.
Dagen byder på alt fra kreative værksteder til spændende oplæg – og så kan du møde Hr. Skæg på scenen på Tinghuspladsen.
Du kan blandt andet møde:
- Blå Kors – Skibbild
Hør om genbrugsbutikken og hvorfor de vandt Herning Kommunes Bæredygtighedspris 2025. - Boomerangposer
Få en genbrugsstofpose med hjem – syet for at erstatte plastikposer. Projektet har allerede leveret over 6000 poser til Herning Bibliotek. - Byttemarked
Tag tøj med, du ikke bruger – og find noget nyt med hjem. Alt overskud gives til genbrugsbutikker. - Bæredygtig Levevis, Herning Kommunes Klimaplan
Lær om bælgfrugter, prøv en CO₂-regnemaskine og vind en bælgfrugtskogebog. - Danmarks Naturfredningsforening
Hør om, hvordan vi kan passe bedre på naturen og løfte indsatsen i fællesskab. - DK – Vilde Have
Bliv inspireret til en vild med vilje-have og få nye idéer til biodiversitet i din egen baghave. - FN Byen
Lav vimpler til FN Byens 80-års jubilæum. De færdige vimpler udstilles i København. - Genbrug og Affald, Herning Kommune
- Prøv escaperoom’et Møbelmysteriet i storskraldsbilen.
- Mød SorTex-projektet og hør om nye metoder til tekstilgenbrug.
- Lav dit eget bivokspapir i børnehjørnet.
- Havmiljøvogterne
Få flyers, havfaldsposer og hør om Søværnets kampagne til beskyttelse af havmiljøet. - Hjælpesporet
Lær om foreningens formål og aktiviteter. - Kultur og Fritid, Herning Kommune
Vær kreativ med black out poetry og lav til-og-fra-kort af bannerrester. - LEGO Build the Change
Vær med i en workshop, hvor du bygger løsninger på klimaudfordringer med LEGO og bidrager til en fælles udstilling. - Mad til Herning
Hent gratis overskudsmad fra butikkens salg og hør, hvordan de arbejder mod madspild. - Mødrehjælpen – Herning Afdelingen
Hør om deres genbrugsbutik og lokale tilbud som babycafé, fædrecafé og startpakker. - Natur og Grønne Områder, Herning Kommune
Snak med kommunens medarbejdere om naturen i Herning og omegn. - Reste-Krea-BIX v. Herning Bibliotekerne
Slip fantasien løs med bibliotekets farverige materialer fra tidligere arrangementer. For både børn og voksne. - Repair Café Herning
Tag ting med, der trænger til reparation, og få dem fixet gratis i stedet for at købe nyt. - Væv og vis venlighed
Deltag i fællesvævning, hvor gamle eventbannere forvandles til liggeunderlag. - Vælg et verdensmål
Få en midlertidig verdensmålstatovering og vis, hvilket mål du støtter.
Kom og vær med
Bæredygtighedsdagen er for hele familien – her er både sjove aktiviteter for børn, nye idéer til grøn levevis og masser af inspiration til, hvordan vi sammen kan gøre en forskel.
Vi glæder os til at se dig på Biblioteket i Herning og Tinghuspladsen lørdag den 4. oktober!
Arrangementer på Bæredygtighedsdagen
-
Verdensmål og bæredygtighed
Mad, håndværk og natur på Tinghuspladsen
Hvordan smager bæredygtighed?
Til Bæredygtighedsdag 2025 kan du lave mad over bål og bygge med naturens materialer – midt i Herning.Biblioteket i Herning
Gratis
-
Verdensmål og bæredygtighed
Bogsalg - Mangler du læsestof til efteråret?
Find bøger for kun 5 kr. pr. stk. på Herning Bibliotekernes bogsalg under Bæredygtighedsdagen 2025.Biblioteket i Herning
Gratis
-
Verdensmål og bæredygtighed
Syng med på Hr. Skægs kendte sange
Til Bæredygtighedsdag 2025 kan du og børnene synge, danse og lege med Hr. Skæg i Herning.Biblioteket i Herning
Gratis
-
Verdensmål og bæredygtighed
Kan en LEGO-model redde et dyr fra klimaets udfordringer?
Børn og deres voksne kan bygge løsninger og blive en del af udstillingen på Bæredygtighedsdagen 2025 med LEGO® BUILD THE CHANGEBiblioteket i Herning
Gratis
-
Verdensmål og bæredygtighed
Få nyt liv i dine ting
Har du en lampe, computer eller et par bukser, der trænger til en reparation?
Repair Café giver dig hjælp – helt gratis på Bæredygtighedsdagen 2025.Biblioteket i Herning
Gratis