Nyt fra biblioteket

UGE17

Biblioteket inviterer til aktiviteter om bæredygtighed og verdensmål.

Af Biblioteket

I uge 17 sætter vi fokus på bæredygtighed, fællesskab og fremtidens løsninger, når vi deltager i den landsdækkende kampagne UGE17 – Bibliotekernes Verdensmålsuge.

Årets tema er MAD – Fødevarer, Forbrug og Fællesskaber. Hvordan spiser vi med omtanke? Hvordan kan vi træffe mere ansvarlige valg i hverdagen? Og hvordan kan fællesskaber være med til at skabe forandring?

Gennem samtaler, fællesspisning, litteratur, udstillinger og konkrete bytte- og deleaktiviteter inviterer vi både børn og voksne til at blive klogere – og måske handle lidt anderledes. 
 

Program i og omkring uge 17

Vi tyvstarter allerede i uge 16 og fortsætter med oplevelser og aktiviteter hele uge 17. 

Onsdag den 15. april kl. 09.00 inviterer vi til morgensang, hvor vi skal synge om natur, håb og bæredygtighed – en fælles start på dagen og på verdensmålsugen. 
Samme dag kan du opleve Verdensmålscafé med Iben Maria Zeuthen, der faciliterer en generationssamtale om klima, engagement og det at være ung i en tid præget af bekymring – og handlekraft.

Lørdag den 18. april har vi frøbytte dag på biblioteket. Tag gerne dine overskudsfrø med og byt til nye. En lille handling med stor betydning for biodiversitet og fællesskab. 
 

Oplev UGE17

I selve uge 17 kan du blandt andet være med til:

  • Fællesspisning og foredrag med Jakob Clausen i samarbejde med Huset No7 – en aften om bæredygtig fisk, ansvarlige valg og nye smagsoplevelser.
  • Tøjbyttedag, hvor vi giver garderoben nyt liv og sætter fokus på forbrug.
  • Litteratur i landskabet hos Søbogaard – en sanselig oplevelse med oplæsning, natur og fortællinger om jord og mad.
  • Frøbytte med Frønørden – vi deler viden og frø med hinanden.
  • Naturdag i Herning City – Friluftsværksted og aktiviteter i byrummet.

For skoleklasser afholder vi desuden den lukkede aktivitet Den Store LEGO Byggedag – Build The Change, hvor børn arbejder kreativt med deres idéer til en mere bæredygtig fremtid. 
 

Udstillinger i uge 16-17

I hele perioden kan du opleve to aktuelle udstillinger på biblioteket: 

  • AI & DIG fra Enigma – Museum for post, tele og kommunikation – en sanselig og tankevækkende udstilling om kunstig intelligens i hverdagen.
  • The Face of Change – fotograf Petra Kleiss portrætter af kvindelige forandringsskabere, præsenteret i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden og Danida

Se alle UGE17 arrangementerne her

Vi glæder os til at se dig!