Et liv i lokalpolitik - med Johs Poulsen & Christoffer Heide Høyer

Johs-Manifestet
Date
Tid
16:00 - 17:00
Sted
Platformen
Adresse
Østergade 8
7400 Herning

“I al din gerning, tænk på Herning.”

Sådan lød en sætning, Johs Poulsen tog med sig tidligt i sit politiske liv – og som har fulgt ham gennem 44 år i lokalpolitik.
Herning har sagt farvel til en stor og markant stemme i kommunens politiske liv. Efter næsten et halvt århundrede på posten har Johs Poulsen indstillet sin politiske karriere. Årene har ført ham i Folketinget, gennem Kommunernes Landsforening og tæt på en borgmesterpost. Uanset niveau har engagementet været det samme – og hver dag har været spændende.

Journalist Christoffer Heide Høyer tog hul på samtalen med Johs Poulsen i den populære DR-podcast ”Herning-Manifestet” – et forsøg på at forstå den by, som resten af landet elsker at håne. Ærø har idyllen, men det virkelige liv findes i Herning. Tænk på Boxen: kvadratisk og praktisk. En by med en stædig skabertrang midt i motorvejslandet på heden.
Christoffer Heide Høyer har selv stået forrest i koret af Herning-hadere – alligevel er han endt med at flytte til byen. I podcasten undersøgte han, om der kan gemme sig en mening i at blive fuldblods-herningenser, eller om det simpelthen er for tosset.

Lyt til podcasten her.

Nu fører vi samtalen videre i en udvidet version: Johs-manifestet – en samtale om et liv i politik gennem 44 år. Hvad er det, der former et menneske politisk? Hvad driver én til at blive ved? Og hvad er det helt særlige ved lokalpolitik – dér, hvor beslutninger får betydning for mennesker, steder og fællesskaber?
Samtalen bevæger sig mellem anekdoter fra Folketinget og historier fra byrådssalen i Herning – og bliver samtidig en afsked og en stor tak for det enorme engagement i kulturlivet og for at have været et fast, tillidsvækkende anker i byrådet gennem årtier.

Vi siger farvel - og tak

Kræver ikke tilmelding
Mød bare op!

Se også