Til sidst kommer det frem. Kom med bag kulisserne i de største danske politiske afsløringer

En aften med Politikens chefredaktør Christian Jensen
Date
Tid
18:30 - 20:00
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Lokale ABC
Adresse

Østergade 8
7400 Herning
Danmark

Hvordan bliver en hemmelig frokost til en rigsretssag? Hvad kræver det at konfrontere magten – og hvem tør stå frem, når sandheden skal frem i lyset?

I sin nye bog ”Til sidst kommer det frem” tager Christian Jensen, chefredaktør på Politiken, os med helt ind bag kulisserne i nogle de største afsløringer fra de seneste årtier. Her fortæller han om det journalistiske håndværk, der sjældent ses udefra – om de fortrolige møder, de anonyme kilder, de hemmelige tip og de modige whistleblowere, som har været med til at ændre verdenshistorien.

Bogen – og foredraget denne aften – trækker tråde fra afdækningen af A.P. Møllers rolle under 2. verdenskrig til arbejdet med nogle af verdens mest kendte whistleblowere som Edward Snowden og Chelsea Manning. Vi hører også historien bag afsløringen, der førte til rigsretssagen mod Inger Støjberg – en sag, der begyndte med et anonymt tip - en forårsdag i 2017.

Christian Jensen giver et sjældent indblik i det journalistiske maskinrum, hvor idealer, etik og menneskelig tvivl mødes. For bag enhver overskrift findes mennesker, der tager chancer – både dem, der skriver, og dem, der taler.
”Vores samfund er ikke stærkere end de kilder, der tør stå frem – åbent eller anonymt,” skriver Christian Jensen.

Denne aften på Herning Bibliotekerne deler han fortællingerne om dem, der gjorde det – og om, hvordan sandheden, til sidst, altid finder vej.
 

Billetter

Køb din billet til 50 kr her.

 

Se også