Biblioteket i Sunds
- Adresse
-
Sunds Hovedgade 50
7451 Sunds
Danmark - bibsunds@herning.dk
- Telefon
- 96 28 88 66
I den selvbetjente åbningstid skal du bruge dit lånerkort eller dit gule sundhedskort og en personlig pinkode for at komme ind på biblioteket.
På biblioteket
Print, kopi og scan
Hyggeklub
Mandage i ulige uger hygges der på Biblioteket i Sunds.
Torsdagstræf
Den første torsdag i hver måned er der Torsdagstræf – og alt kan ske, da det arrangeres i samarbejde med borgere i Sunds.
Børnefødselsdag på biblioteket
Lokalt samarbejde
Biblioteket samarbejder gerne med lokale foreninger og institutioner omkring arrangementer og begivenheder.
Henvend dig til personalet med din idé.
Planlæg dit besøg på Biblioteket i Sunds
Find vej
Biblioteket er beliggende midt i byen – lige ud til hovedgaden. Knap 100 meter fra SuperBrugsen.
Offentlig transport
Nærmeste busstoppested er i hovedgaden lige ved SuperBrugsen.
Parkering
Der er gode parkeringsmuligheder lige bag ved biblioteket.
Der er ingen tidsbegrænsning.
Opladning af elbiler
Der er ikke mulighed for at oplade elbiler ved biblioteket.
Nærmeste mulighed er ved Sunds Skole, Nøddevej 13, ca. 350 meter fra biblioteket.
Garderobe og opbevaring
Der er ikke mulighed for at opbevare tasker og overtøj i aflåste skabe.
Der er heller ikke en garderobe, hvor overtøj kan hænges, men der er en stumtjener i biblioteks-rummet.
Toiletter
I gangen ud mod parkeringspladsen er der 2 toiletter.
Det ene er et handicap-toilet.
Mad og drikke
Du er velkommen til at medbringe din egen mad og drikke og nyde det ved bibliotekets borde og siddepladser.
Biblioteket har en automat, hvor det med MobilePay er muligt at købe kaffe, varm kakao og vand til te.
Babyer og småbørn
Der er et puslebord på handicap-toilettet i gangen ud mod parkerings-pladsen.
I børneafdelingen er der to høje baby-stole.
Det er muligt at bruge mikroovn i børneafdelingen til sutteflasker og babymad.
Dyr
Førerhunde og servicehunde, der ledsages af deres ejer, er velkomne på biblioteket.
Faktisk er alle velopdragne hunde i snor velkomne på biblioteket sammen med deres ejere.
Særlige behov og tilgængelighed
Har du særlige behov eller spørgsmål til tilgængeligheden på biblioteket, er du altid velkommen til at kontakte os.
Du kan kontakte os på email eller telefon.
- bibsunds@herning.dk
- 96 28 88 66
Er du på biblioteket, er du naturligvis også meget velkommen til at kontakte personalet.
Adgangsforhold
Indgangsdøren er 180 cm bred, men døren mellem entreen og biblioteket er kun 100 cm bred.
Indgangsdøren åbner og lukker automatisk.
Biblioteket har plant gulv og ingen trapper.
Selvbetjenings-automaterne til udlån og aflevering har hæve/sænke-funktion.
Sidde- og arbejdspladser
På biblioteket er der siddepladser til alle formål.
Der er sofa og lænestol, og rundt i biblioteket er der forskellige borde med tilhørende stole.
Det gælder bl.a. i området ved faglitteraturen, ved døren til Lokalhistorisk Arkiv og i lærings-området (hjørnet tæt ved indgangsdøren).
Arrangementer
Er du kørestolsbruger, eller har du et andet handicap, der kræver en ledsager, kan du tage ledsageren med gratis.
Til de fleste af vores arrangementer er det muligt at rykke på stolene, således at du har mulighed for at sidde med lidt ekstra plads til de øvrige deltagere, hvis du ønsker det. Kontakt os gerne hvis du har spørgsmål til dette.
Teleslynge
Der er mulighed for at benytte en teleslynge ifbm arrangementer på biblioteket.
Dog skal du kontakte biblioteket på forhånd: bibsunds@herning.dk eller 96 28 88 66
Se biblioteket i 3D
Vil du gerne se biblioteket nærmere an inden du besøger os? Ingen problem!
Klik ind på nedenstående link og bevæg dig rundt i hele biblioteksrummet.
Du starter fra entreen og kan herefter bevæge dig rundt ved at klikke med musen. Ønsker du at dreje perspektivet, skal du holde venstre museknap nede og trække.
På et touch-device kan du bevæge dig ved at trykke på skærmen, og skifte perspektivet ved at trække fingeren over skærmen.
Hjertestarter
Der er ikke en hjertestarter på Biblioteket i Sunds.
Ifølge www.hjertestarter.dk er der en hjertestarter med adgang døgnet rundt ved SuperBrugsen, Sunds Hovedgade 77. Hjertestarteren er til venstre for indgangen.
Usynlige handikaps og Solsikkesnoren
Bærer du solsikkesnoren er vi bekendt med, hvad den står for – men vi er ikke udleveringssted.
Svært ved at læse
Biblioteket har ikke letlæste romaner for voksne, men personalet hjælper gerne med at bestille disse materialer.
Se også vores side med mere info om vores tilbud til ordblinde
Nedsat syn
Har du nedsat syn og ønsker du hjælp til at finde fysiske lydbøger, downloade lydbøger fra e-Reolen el. lign står personalet til rådighed.