Mød Demenskonsulenterne
- Tid
- 14:00 - 17:00
- Sted
-
Biblioteket i Herning
Østergade 8
7400 Herning
Bibliotek
Biblioteket i HerningMandag og onsdag i uge 19, kan du møde Demensteamet fra Herning Kommune på biblioteket. Her vil demenskonsulenterne, Anni Rønnow, Anni O. Frederiksen, Hanne Helms og Maria B. Schurmann, være til stede på skift og stå klar til dialog og spørgsmål:
Demenskonsulenterne kan blandt andet informere om:
- Hvad demens er, og hvad man kan gøre ved mistanke om demens?
- Forebyggelse af demens?
- Gode råd i hverdagen, når man er sammen med en person med demens?
- Kommunikation og meningsfulde aktiviteter?
- Hvilken hjælp og støtte man kan få som familie, når demens rammer?
Alle er velkomne – både borgere, pårørende og fagpersoner. Kom forbi og bliv klogere på demens i trygge og uformelle rammer.
Årets tema
Uge 19 er det Demensuge i Danmark, som er en årlig national kampagneuge med fokus på demensvenlighed, viden om demens og det fælles demenssymbol. Mottoet er "En håndsrækning – Tag kontakt, tal tydeligt og vær tålmodig". I 2026 er temaet “Et demensvenligt sundhedsområde”, hvor der sættes fokus på det brede sundhedsområde, herunder blandt andet læger, hospitaler, fodterapeuter og ambulancereddere.
Demensugen arrangeres af Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark i samarbejde med kommuner, organisationer som Ældre Sagen og Alzheimerforeningen samt frivillige over hele landet.
Formålet med ugen er at sætte demens på dagsordenen, styrke inklusion og bidrage til et bedre hverdagsliv for mennesker med demens og deres pårørende – med fokus på det gode liv med demens.