Forsvarsløs: Om et presset dansk forsvar

Foredrag med Peter Ernstved Rasmussen om når den største trussel kommer indefra
Date
Tid
18:30 - 20:00
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Lokale ABC
Adresse

Østergade 8
7400 Herning
Danmark

Det danske forsvar er presset. Der mangler soldater, artilleri, kampvogne, luftværn, ammunition, reservedele, uniformer, moderne IT – og printerpapir. Kasernerne er slidt ned, krigsskibene sejler uden våbensystemer og overvågningsflyene flyver kun på halv tid. Hvordan kunne det komme så vidt?

Peter Ernstved Rasmussen vil med afsæt i sin nye bog, ”Forsvarsløs – når den største trussel kommer indefra” give en skarp og indsigtsfuld analyse af situationen. Med personlige beretninger om, hvordan Forsvarsministeriet blev en magnet for skandaler og fyringer, vil han dele ud af sit gravearbejde, hvor en lille skare af politikere, embedsmænd og topofficerer har spillet hasard med Danmarks sikkerhed for at fremme egne interesser. Kommandostrukturen er ødelagt, forsvarschefens helhedsansvar er fjernet og en civil organisation er skabt uden reel beslutningskompetence. Samtidig er der indført et tavshedsregime, hvor kritik bliver opfattet som illoyalitet og straffet med fyringer og horisontale karriereforløb.

Billetter koster 50 kr. og kan købes her.

Om Peter Ernstved Rasmussen
Peter Ernstved Rasmussen er prisbelønnet journalist, forfatter og stifter af forsvarsmedie OLFI (opkaldt efter korvetten ”Olfert Fischer”), som dækker dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Han er fast debattør og gæst i både TV, aviser og radioprogrammer, ligesom han selv er vært på programmet ”Frontlinjen” på Radio IIII. Peter Ernstved Rasmussen har selv en baggrund som reserveofficer i Den Kgl. Livgarde og som tidligere udsendt med det danske forsvar som FN-soldat til Bosnien-Hercegovina i 1993 og som presseofficer i Irak 2004-2005.

Se også