Bæredygtighedsdag 2025: Bogsalg

Mangler du en god bog til at gå efteråret i møde med?
Date
Tid
10:00 - 15:00
Sted
Gadeplan
Adresse

Østergade 8
7400 Herning
Danmark

Kunne du tænke dig at give en god læseoplevelse til at gå efteråret i møde med?
Mangler du en bæredygtig gave?
Eller trænger du blot til at fylde din bogreol op med gode litterære oplevelser?

Så har du nu muligheden for at komme til BOGSALG i forbindelse med Bæredygtighedsdagen på Biblioteket i Herning.
Lørdag den 4.oktober kl. 10-15.

Herning Bibliotekerne sætter et særligt fokus på FN's verdensmål i forbindelse med Børnefolkemødet. Derfor har vi i partnerskab med vinderne af Bæredygtighedsprisen 2025 Blå Kors i Skibbild forberedt et bogsalg. Her er det muligt at tilegne sig bogoplevelser til en pris á 5 kr. pr. bog.
Husk at medbringe din egen mulepose.

Bogsalget er i samarbejde med Blå kors og er en del af Herning Bibliotekernes arbejde med og omkring FN’s 17 verdensmål, der har fokus på folkelig forankring, borgerinddragelse og oplysning om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Salget foregår som en del af Bæredygtighedsdag 2025.

Bæredygtighedsdagen 2025
Kom til Herning Bibliotekernes store bæredygtighedsdag, der sætter fokus på bæredygtighed og verdensmål. På Biblioteket i Herning og på Tinghuspladsen vil der være fyldt med stande, telte og pavilloner, hvor der er rig mulighed for at opleve, hvordan forskellige foreninger, virksomheder, borgere og kommunen arbejder med bæredygtighed.

Se alle arrangementer til Bæredygtighedsdagen nederst på siden.