Verdensmålscafé: Sorte fredage og tomme grønne løfter

Foto: Malene Nelting
Med Tanja Gotthardsen stiller vi skarpt på greenwashing og virksomhedernes løfter om bæredygtighed – og hvad de betyder for dit forbrug.
Date
Tid
19:00 - 20:30
Sted
Lokale ABC
Adresse

Østergade 8
7400 Herning
Danmark

Når løfterne ikke holder

Black Friday er blevet symbolet på overforbrug, samtidig med at virksomheder lover grønnere produkter og klimavenlige løsninger. Men kan de to ting hænge sammen?

Denne aften stiller vi skarpt på, hvordan vi som forbrugere påvirkes af reklamer og løfter om bæredygtighed. 

Sammen med anti-greenwashing specialist Tanja Gotthardsen undersøger vi:

  • Hvornår virksomhedernes grønne løfter er reelle – og hvornår de vildleder.
  • Om bæredygtige produkter overhovedet findes.
  • Hvordan vi kan navigere i et marked fyldt med modsatrettede budskaber.
  • Og hvor lang tid varer et shopping-buzz egentligt?

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og indgå i dialog undervejs.

Arrangementet er gratis, men kræver billet.
 

Praktisk info

  • Arrangementet varer 1,5 time.
  • Der serveres kage, og vi giver kaffe, hvis du har din egen kop med.
  • Husk at hente en gratis billet, da der er begrænset antal pladser.

Om oplægsholderen

Tanja Gotthardsen er selvstændig anti-greenwashing specialist og debattør. 

Hun rådgiver virksomheder og organisationer om bæredygtighed og kommunikation og har anmeldt flere store virksomheder til Forbrugerombudsmanden i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk. 

Hun bruges ofte som ekspert i medierne.
 

Kultur med kop

Arrangementet er en del af Herning Bibliotekernes fokus på verdensmål og Herning Kommunes klimaplansarbejde om bæredygtig levevis.

Vi bakker op om #kulturmedkop – et initiativ, der skal mindske brugen af engangskopper. I EU bruges der hvert år mere end 16 milliarder engangskopper, og det kan vi ændre på i fællesskab. Derfor opfordrer vi dig til at tage din egen kop med til arrangementet.

Du har koppen – vi giver kaffen.