Bæredygtighedsdag 2025: Repair Café

Få nyt liv i køkkenmaskinen, det slidte tøj eller andet med hjælp fra vores frivillige fixere
Date
Tid
10:00 - 14:00
Sted
Gadeplan
Adresse

Østergade 8
7400 Herning
Danmark

Virker køkkenmaskinen ikke mere, skal der skiftes en ledning på lampen eller er der gået hul på dine yndlingsbukser, så kig ind. Vores fixere hjælper dig, og det er ganske gratis.

Repair Café er en flok frivillige ildsjæle på tværs af alder, færdigheder og samfundslag, som arbejder for at ændre smid-ud-køb-nyt-kulturen ved at hjælpe med at reparere ting, der ellers ville blive smidt ud.

Kan du selv fikse defekt elektronik, sy en lap på tøj eller skifte en ledning? Så er det lige præcis dig, vi har brug for, så mød op og få en snak om at bliv en del af fixer-holdet. Ønsket er, at vi får samlet en god gruppe lokale fixere, så vi kan hjælpe brugere med deres ødelagte ting hver måned.

Læs mere om Repair Café og konceptet bag her.

Eksempler på hvad vi kan hjælpe med:
Små elektriske husholdningsapparater
Computere
Radioer
Legetøj
Sko
Tøj
Tasker
Ting der skal loddes, limes eller skrues sammen
Og mange andre ting. Bare spørg os, så ser vi om det kan lade sig gøre.

Vi hjælper ikke med reparation af:
Cykler (heller ikke lapning)
Græsslåmaskiner
Større maskiner og elektriske apparater
Mobiltelefoner
Smykker

Bæredygtighedsdagen 2025
Kom til Herning Bibliotekernes store bæredygtighedsdag, der sætter fokus på bæredygtighed og verdensmål. På Biblioteket i Herning og på Tinghuspladsen vil der være fyldt med stande, telte og pavilloner, hvor der er rig mulighed for at opleve, hvordan forskellige foreninger, virksomheder, borgere og kommunen arbejder med bæredygtighed.

Se alle arrangementer til Bæredygtighedsdagen nederst på siden.