Nyhed

EuroSkills 2025 rykker ind i Herning – vi er med!

Når Europas dygtigste unge mødes i Herning, summer midtbyen af liv og læring.

Af Biblioteket

EuroSkills Herning 2025 er Europas største konkurrence i erhvervsfaglig kunnen. 

Arrangementet formes som en fejring af håndværk, innovation og fremtidens færdigheder – og vi på biblioteket er med!

Bibliotekernes rolle og aktiviteter

Torsdag den 11. og fredag den 12. september får vi besøg af cirka 600 folkeskoleelever fra 2. klasser i Herning Kommune, der skal prøve kræfter med forskellige skills gennem fire spændende workshops.

Lørdag den 13. september inviteres alle til en åben aktivitet:
Byg højest i LEGO – test jeres konstruktionsevner og se, hvem der kan bygge den højeste skyskraber!

”For os på Herning Bibliotekerne handler deltagelsen om mere end aktiviteter og LEGO-tårne. Vi vil gerne inspirere børn og unge til at være nysgerrige, kreative og modige, give dem konkrete oplevelser med læring og samarbejde – og vise, at skills virkelig er seje”, fortæller Kulturformidler ved Herning Bibliotekerne, Line Skovgaard Andersen, som er tovholder for bibliotekets deltagelse ved CitySkills, der er midtbyens bidrag til EuroSkills.

Biblioteket er for alle borgere i Herning. Vores opgave er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at sikre fri adgang til viden, kultur og information. 
Når vi deltager i CitySkills 2025, handler det om at give børn og unge oplevelser, der vækker nysgerrighed og lyst til at lære. Gennem leg, samarbejde og kreativitet kan de opdage nye talenter og få mod på at udvikle deres færdigheder. 

På den både bidrager biblioteket til både faglig og kulturel udvikling – og til at skabe rammer for livslang læring i vores fællesskab.