Torsdagstræf i Sunds: Jern i jernalderen

Vil du med på en rejse 2000 år tilbage i tiden?
Vi serverer både kaffe, kage og fortællinger fra jernalderen, når Sunds’ egen fortid bliver foldet ud.
Date
Tid
14:00 - 16:00
Adresse

Sunds Hovedgade 50
7451 Sunds
Danmark

En eftermiddag med billeder, fortællinger og dialog

Arkæolog Søren Timm Christensen tager dig med til en jernalderlandsby, som i 2021 blev udgravet ved Søgaarden ved Sunds Sø.

Du får en visuel rejse tilbage i tiden med billeder fra udgravningen. Undervejs hører du om jernudvinding og bebyggelser fra jernalderen i Herningområdet.

Der er tid til dialog og spørgsmål, og du kan ovenikøbet være heldig at grave fribilletter til Museum Midtjylland frem.

Praktisk info

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.

Biblioteket byder på kaffe, te og kage – husk at tage din egen kop med.

Tilmelding på listen der ligger fremme på Biblioteket i Sunds eller hos personalet: tirsdag 12.00–18.00 og torsdag 9.00–15.00, tlf. 96 28 88 66.

Om oplægsholderen

Søren Timm Christensen er arkæolog ved Museum Midtjylland. Han har stået i spidsen for flere udgravninger og deler sin viden på en levende og engagerende måde.

Se også