Forfatterworkshop: Det gode ved mig

Med Anya Winqvist

[logo_vm3]

  • Målgruppe: 1. – 3. klasse
  • Type: Kreativ workshop
  • Dato: Mandag den 6. oktober
  • Vælg mellem følgende tidspunkter:
    8.30 – 10.00
    11.00 – 12.30
  • Sted: Huset No7, Nørregade 7, 7400 Herning

Indhold

Velkommen til en medskabende illustratorworkshop omkring selvværd, diversitetsforståelse og identitet.

Med oplæsning af sin billedbog Den dér krop tager Anya børnene med på opdagelsesrejse i, hvad der er det gode ved dig og mig og os. 
Bogens udgangspunkt er, at kroppen, det vil sige os selv, er fantastisk helt af sig selv: den kan vokse og få nye tænder.

Det gode ved dig kan være, at du har flotte fregner, løber hurtigt, eller er en god ven. 

Vi lytter, taler og tegner os til alt det gode, vi kan finde på om hinanden og os selv og hænger afslutningsvis tegningerne op som en udstilling.

Dette litterære møde inspirerer til både godt selvværd generelt, men også til selvtillid i forhold til børnenes egne visuelle narrativer.

Der dukker samtaler op omkring, hvordan det er at være en, der tegner, og om hvordan narrativ tegning ikke først og fremmest handler om, at det skal se realistisk ud. 

Fortælleglæde og narrativ selvtillid giver læseglæde i Anya Winqvists øjne.

[obs]

[links]

Om Anya Winqvist

Som kulturproducent og illustrator arbejder Anya Winqvist med samskabelse, diversitet og fællesskaber i alle regnbuens farver, men også projekter omkring etiske dilemmaer og udfordrende livssituationer for børn og unge. 

Gennem snart 25 år er det blevet til billedbøger, TV-grafik, jazz- og opera-plakater, børne-podcasts, huskunstner-skaber og meget andet. 

Anya har en master i børns litteratur og medier med speciale i børns visuelle narrativer.

Læs mere om Anya Winqvist her
 

[logo_responsiv]