Litteratur

HerLitt: Thomas Bach i samtale om romanen "Bunker"

Tid
11:30 - 12:30
Sted
Biblioteket i Herning
Østergade 8
7400 Herning
Platformen
Hjemstavnsfortælling fra Danmarks vilde vest

Hanstholm i 1990'erne. Den mest forblæste by i Nordeuropa. Her bliver arbejdet hårdt, drukket hårdt og slået hårdt. 13-årige Sonny er en drømmer og en outsider. Han bor i de faldefærdige barakker med sin mor, stedfar og to yngre søskende og forsøger at navigere i grænselandet mellem barndommens fantasiverden og voksenlivets rå realiteter. Da Sonny får arbejde for bykongen Frank, begynder noget at skride. En gammel strid blusser op, byens hierarkier knager, og tyskernes gamle førerbunker udsender sære lyde.

Thomas Bach (f. 1984) er musiker og sangskriver. Opvokset i Hanstholm og har siden bosat sig i København som en fjerdedel af bandet Ganger, der står bag den prisvindende albumtrilogi "Mørktropisk". Han portrætteres i dokumentarfilmen "Kærestebreve fra Thy" fra 2025. "Bunker" er hans debut som forfatter.

Der er fri entre til alle HerLitt arrangementer lørdag den 7. marts. Dog er der et begrænset antal pladser, så book din billet i forvejen.
Book din billet her.
 

Om HerLitt

HerLitt er hele Hernings litteraturfestival, hvor du kan møde læseoplevelser, der rører og overrasker dig på biblioteket og i byen.

Temaet for HerLitt 2026 er GENERATIONER
Gennem generationernes blik kan vi spejle samfundets forandringer og vores egen plads i verden. 
Mødet mellem tradition og fornyelse skaber både spænding og udvikling i fortællingerne. 
Samtidig giver temaet mulighed for et historisk perspektiv, hvor fortid, nutid og fremtid bindes sammen.

Se alle arrangementer til HerLitt her