Mindful-vandring rundt om Gødstrup Sø
Ved Natur og Grønne Områder og Genbrug og Affald, Herning Kommune
[logo_vm3]
- Målgruppe: 8. – 9. klasse
- Type: Workshop
- Dato: Torsdag d. 2. oktober
- Tidspunkt: 9.00 – 12.00
- Sted: Gødstrup Sø.
- Mødested: P -pladsen på Vildbjergvej 41, 7400 Herning

Indhold
Vi starter i shelteren, hvor vi drikker en kop te, mens dagens program præsenteres.
Der er mulighed for at få låst tasker mm. inde, før vi vandrer afsted.
Vandringen er ca. 3,5 km lang, og vi laver forskellige stop undervejs, hvor vi både skal se, lugte, smage, føle og lytte. Vi skal også både tale, være stille og bruge hjernen og kroppen.
Tilbage i shelteren runder vi af på samme vis, som vi startede.
Der er mulighed for at blive og spise madpakker bagefter.
Medbring tøj og fodtøj efter vejret.
Stien er delvis en trampesti over mark og gennem skov, en asfalteret vej og et fortov. I perioder, hvor det har regnet meget, kan der ligge vand og mudder på stien, så fodtøj, der må blive beskidt, er en fordel.
[obs]
[links]
Om Natur og Grønne Områder
Natur og Grønne Områder er en afdeling i Herning Kommunes Teknik og Miljø-forvaltning, som har til formål at sikre, udvikle og formidle naturen og de grønne områder.
Det gør de blandt andet ved at
- sikre gode natur- og fritidstilbud til borgerne
- arbejde for en god balance mellem beskyttelse og benyttelse af vores natur
- sikre drift, udvikling og brug af vores parker, skove og naturarealer
- formidle natur- og friluftstilbud til borgerne i Herning Kommune
Læs mere om Natur og Grønne Områder her.
Om Affaldsskolen
Affaldsskolen er skoletjenesten under afdelingen Genbrug og Affald, som er en del af Herning Kommunes Teknik og Miljø-forvaltning.
Affaldsskolens tilbud er gratis for kommunens daginstitutioner, skoler og foreninger.
Vi tilbyder formidling indenfor affald, genbrug, miljø, natur og klima.

[logo_responsiv]