Når ulven rykker tættere på
Ulven er igen til debat i Danmark. Og det er ikke kun på din gåtur, du kan møde den. Ulven sniger sig også ind i litteraturen.
Af biblioteket
Den store stygge ulv, en ulv i fåreklæder, en ensom ulv … Gennem tiden har ulven måttet bære meget på sin pelsede ryg.
Og lige nu er ulven igen rykket ind i nyhedsbilledet. Meldinger om dræbte ponyer og nærgående ulve har sat gang i debatten om, hvordan vi skal leve med et rovdyr, der både hører til i naturen og vækker stærke følelser hos os mennesker.
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet – har netop samlet og vurderet en række hændelser med nærgående ulve i Oksbølreviret. Notatet peger på, at mindst én ung ulv har udvist markant reduceret skyhed og opsøgende adfærd, og at adfærden kan hænge sammen med fodring.
Men ulven har længe før nutidens avisoverskrifter haft et særligt greb om vores forestillingsevne. Siden antikkens fabler har den været en litterær figur, der både forfærder og fascinerer. Vi kender den fra “Rødhætte”, “De tre små grise” og “Peter og ulven”, og vi møder den stadig i nye former i litteraturen i dag.
Det moderne menneske og ulven
I dag handler ulven ikke kun om frygt. Den handler også om natur, kontrol og sameksistens.
I litteraturen bliver det smukke og vilde dyr ofte brugt til at skildre menneskets indre liv og vores forhold til den natur, vi både længes efter og forsøger at styre.
Det ser vi for eksempel i Kerstin Ekmans anmelderroste “Ulvespring” og i Charlotte McConaghys “Engang var der ulve”, hvor hovedpersonernes liv forandres i mødet med dyret.
De mytologiske ulve
Ulven har også altid haft en plads i myter og fortællinger om det overnaturlige.
I den nordiske mytologi møder vi Fenrisulven, der varsler Ragnarok, og i Anne-Marie Vedsø Olesens serie om vølven Snehild får de gamle myter nyt liv. Også varulven er en klassisk figur i litteraturen. Den kan du blandt andet møde i en anderledes rolle i Charlotte Weitzes roman “Ulvemælk”.
Krimiulven
I krimigenren bliver ulven ofte forbundet med fare, spor og mistanke.
I “Ulvetider” af Pernille Plaetner og Marianne Rohweder bliver en pige fundet dræbt af en ulv. Og i Elsebeth Egholms serie om journalisten Dicte dukker der spor af ulve op på flere gerningssteder i Aarhus. Men måske er ulven ikke altid gerningsmanden. Måske er den bare en oplagt syndebuk.
