Makerspace

Design din egen lampe af 100% genanvendt plast

Tid
18:00 - 20:30
Sted
Biblioteket i Herning
Østergade 8,
7400 Herning
MakerSpace
Hvad sker der, når plastaffald møder lys og kreativitet?

I denne workshop arbejder vi med restmaterialer fra produktion og omdanner dem til tekstillignende plastik-plader.
I bliver guidet i design og formgivning, så du kan skabe en lampe, der er både æstetisk og funktionel. Hver deltager skaber et originalt objekt, der kombinerer personlig stil med tendenser inden for cirkulært og materialedrevet design.

Workshoppen giver dig mulighed for at udforske plastikkens kreative potentiale, eksperimentere med former og lys, og få indsigt i, hvordan genanvendelse integreres i moderne design.

Det er begrænset antal pladser og workshoppen er fra 16 år og op.

Billetter skal trækkes her

Hvis det ønskes, er det muligt at tilkøbe ledning og fatning. Det koster 150-200 kr. afhængig af materialer.

Workshoppen afholdes af "A Circular Design Studio", som er et dansk design- og produktionsværksted, der arbejder med 100 % genanvendt plast indsamlet fra virksomheder i Danmark. De omdanner plastaffald til møbler, interiør, kunstværker og installationer med fokus på høj kvalitet, cirkulær økonomi og lang levetid.

Se også