Kom og mød Nyreforeningen Kreds Vestjylland til en uformel snak om organdonation. Vi vil fortælle om, hvad det betyder at tage stilling til organdonation, og hvorfor det er vigtigt at få talt med sine nærmeste om sit ønske.
Som Nyreforeningen Kreds Vestjylland arbejder vi til daglig for mennesker med nyresygdom og deres pårørende. Derfor møder vi også mennesker, hvis liv er afhængigt af en transplantation. På Organdonationsdagen ønsker vi dog først og fremmest at sætte fokus på organdonation og vigtigheden af at tage stilling.
Du behøver ikke vide noget om organdonation på forhånd – kom forbi, stil spørgsmål og få en snak med os.