Ny bruger af biblioteket

Velkommen


Velkommen på Herning Bibliotekerne

Biblioteket er gratis og frit for alle at bruge. For at kunne låne materialer med hjem eller benytte bibliotekets digitale tilbud fx Filmstriben eller eReolen, skal du dog være oprettet som låner i vores system. Ved overskridelse af lånetiden, bortkomne materialer m.m. pålægges et gebyr.

Sådan oprettes du som bruger

For at blive oprettet bedes du henvende dig i den betjente åbningstid på et af kommunens biblioteker. Du skal medbringe dit sundhedskort samt billedlegitimation. Ved oprettelsen vælger du en personlig pinkode på 4 cifre. Du skal benytte pinkoden ved udlån, reservering, fornyelse, og når du logger ind på bibliotekets digitale tilbud hjemmefra.

Oprettelse med MitID
Du kan oprette dig selv som bruger ved Herning Bibliotekerne via MitID. Du skal være fyldt 18 år og godkende, at du har læst bibliotekets reglement og takster.
Er du endnu ikke fyldt 18, kan du bliver oprettet med dine forældres/værges MitID.
Gå til online oprettelse af brugere

Lånetid

Lånetiden for bibliotekets materialer er normalt 4 uger. Dog har kviklån, dvd'er og blu-ray (spillefilm) en lånetid på 14 dage. Dette er angivet på materialet.

Gebyrer

Ved overskridelse af lånetiden, bortkomne materialer m.m. pålægges et gebyr.
Se bibliotekets takster her

Reservering

Hvis et materiale er udlånt, undervejs eller står på et andet bibliotek, kan du reservere det til afhentning på dit lokale bibliotek. Det kan du bl.a. gøre hjemmefra via bibliotekets hjemmeside. Personalet hjælper dig også gerne med at reservere materialer eller skaffe materialer fra andre biblioteker, som ikke er at finde på Herning Bibliotekerne.

Fraværsperiode
Hvis du har ferie eller af anden årsag i en periode ikke kan hente dine reserverede bøger, er det muligt at sætte en fraværsperiode. Dette gøres ved at logge på "Min konto" og under punktet "Brugerprofil" indsætte start- og slutdato ved "Reserveringer på pause". Afslut ved at klikke "Gem".

Reserveringsbeskeder
For at få besked når en reservering er hjemkommet, bedes du sørge for at dine låneroplysninger indeholder din email og/eller dit mobilnummer. Oplysningerne kan du angive ved at logge ind på "Min konto" og klikke på "Brugerprofil". Afslut ved at klikke "Gem". Du kan også ringe eller henvende dig personligt på biblioteket.

Påmindelse om aflevering

Undgå for sen aflevering ved at angive din email og/eller dit mobilnummer i din brugerprofil. Ved at gøre dette får du besked på email eller SMS to dage før datoen for dine hjemlån udløber. Oplysningerne kan du angive ved at logge ind på "Min konto" og klikke på "Brugerprofil". Afslut ved at klikke "Gem". Du kan også ringe eller henvende dig personligt på biblioteket.

Bemærk:
I enkelte tilfælde når SMS eller email ikke frem til modtageren. Det er dog stadig dit ansvar, at materialerne afleveres til tiden, hvorfor du ikke friholdes for gebyrer, hvis du ikke har modtaget en påmindelse.

Udbringning

Bor du langt fra biblioteket, kan du tilmelde dig vores ordning Biblioteket Kommer, som bringer materialer ud til lokalsamfundene. Vi henter og bringer ud til 17 forskellige afhentningssteder.
Læs mere om "Biblioteket kommer" her

Er du gangbesværet eller handicappet, kan du få bragt bøger m.m. direkte ud til din bopæl via ordningen Bogen Kommer.
Læs mere om "Bogen kommer" her

Regler

Du kan læse bibliotekets reglement her

Kontakt

Har du brug for yderligere hjælp, er du meget velkommen til at kontakte biblioteket.
Find kontaktoplysninger til dit lokale bibliotek her