GO! – Børnenes bibliotek online

GO! er bibliotekets digitale univers til børn og unge i alderen 6-16 år.

Her kan du dykke ned i masser af bøger, både som e-bøger og lydbøger, og du kan også finde podcasts og sjove videoer, der giver ekstra inspiration til læselysten. 

GO! er designet, så børn nemt kan finde spændende historier – uanset om de vil læse selv eller have dem læst op.

Platformen er fyldt med gode anbefalinger, især fra andre børn, og der er fokus på at gøre det sjovt og let at vælge nye bøger. Og alle voksenbøger er sorteret fra, så alt indhold er tilpasset børn og unge.

GO! er skabt for at styrke børns læseglæde og give dem frihed til selv at vælge, hvilke universer de vil udforske. Formidlingen henvender sig især til de 8-12-årige, men både yngre og ældre kan være med.

Du kan bruge GO! både på computer, tablet og mobil – enten via webbrowser eller app. I appen kan du endda downloade bøger til offline brug, så du altid har en god historie lige ved hånden.

Adgang til GO! kræver blot login hjemmefra, og hvis din skole understøtter det, kan du logge ind med UNI-Login.

Adgang
Via login hjemmefra