What the Trump?!
– en arrangementsrække om USA’s politiske spil

Donald Trump har forandret amerikansk politik – og sat nye rammer for, hvordan magten bliver udøvet.
I Herning Bibliotekernes arrangementsrække What the Trump?! dykker vi sammen med underviseren Zachary Marx ned i de politiske strømninger, konflikter og alliancer, som præger USA netop nu.
Zach er amerikaner med en uddannelsesbaggrund inden for statskundskab og miljøret. Han har boet i Danmark i 8 år og er i øjeblikket bæredygtighedschef hos VELUX. Zachs håb er, at vi gennem samtale bedre kan forstå den nuværende politiske situation i USA og skabe et forum, hvor vi kan dele vores tanker og synspunkter om Trump-administrationen.
Hver gang tages et nyt tema op, og du får både oplæg og mulighed for samtale med salen. Vi undersøger blandt andet:
- Hvordan gerrymandering i Texas kan afgøre valg, før vælgerne overhovedet har stemt.
- Hvem der egentlig sidder i Trumps stab – er det de dygtigste kræfter eller blot de mest loyale støtter?
- Hvorfor Trump har gjort diversitet og inklusion til mål for sine angreb – og hvordan det hænger sammen med USA’s kulturkampe.
- Hvordan kristen nationalisme og evangeliske vælgere har fundet en stærk alliance med Trump – og hvad det betyder for USA’s fremtid.
Alle arrangementer er gratis, men kræver billet.
Oplæggene foregår på engelsk.
Klik dig videre til de enkelte arrangementer for at læse mere og sikre dig en plads.
Nederst på siden finder du også inspiration til bøger og materialer, hvor du kan blive klogere på Donald Trump og hans USA.
Kommende arrangementer
-
Foredrag og debat
Trump og magten bag kulissen
What the Trump?!
Er Trumps administration fyldt med de bedste – eller de mest loyale?Biblioteket i Herning
Gratis
-
Foredrag og debat
Trump og kampen mod mangfoldighed
What the Trump?!
Hvorfor har Trump gjort diversitet og inklusion til et mål for sine angreb?Biblioteket i Herning
Gratis
-
Foredrag og debat
Trump og kristen nationalisme i USA
What the Trump?
Hvorfor samler amerikansk kristen nationalisme sig om Trump – og hvad betyder det for USA’s fremtid?Biblioteket i Herning
Gratis