Gode historier
Karoline anbefaler
Jeg læser sjældent efter genre. For mig handler det om at finde en god historie. En historie, der kan få mig til at grine, tænke, undres eller se verden fra en ny vinkel.
Jeg er særligt glad for bøger med stærke relationer, familiedramaer og karakterer, der udvikler sig undervejs. Fortællinger, hvor mennesker bliver sat på prøve af både deres egne valg og de omstændigheder, de møder. Men jeg holder også af bøger, der overrasker med humor eller giver ny indsigt i verden omkring os.
Her har jeg samlet nogle af de bøger, der har gjort størst indtryk på mig inden for fire kategorier. Måske finder du også din næste store læseoplevelse blandt dem.
God fornøjelse.
Nyere nordisk litteratur
Let at læse, svær at lægge fra sig
Nordiske romaner har gennem de sidste 15 år været gengangere på min læseliste. Måske fordi de ofte er forholdsvis korte og nemme at have med på farten. De er hurtige at læse, sproget flyder ubesværet, og historierne rammer ofte lige ned i hverdagens store og små dilemmaer. Men de giver stof til eftertanke og lever videre i dig, efter den sidste side er vendt.
Autofiktion
Når forfatteren sætter sig selv på spil
Autofiktion har de seneste år fået mange læsere. Måske fordi bøgerne føles ærlige og genkendelige. Forfatterne skåner sjældent sig selv, og netop derfor kommer læseren helt tæt på.
Historiske generationsromaer
Familier, forandringer og Danmarkshistorie
Hvis du holder af romaner, hvor familiens historie flettes sammen med samfundets udvikling, så er generationsromanen et godt sted at begynde.
Fængende faglitteratur
Bøger, der gør dig klogere
Den bedste faglitteratur føles næsten som en roman. Den fortæller en god historie, vækker nysgerrigheden og giver ny viden med på vejen.