Foreningstorvet

Hvor foreninger og nye medlemmer kan møde hinanden.

Mød lokale foreninger på Herning Bibliotekerne og oplev nye fællesskaber i dit lokalområde.
Arrangementerne finder sted på hovedbiblioteket i Herning og på lokalbibliotekerne i Aulum, Kibæk, Sunds, Vildbjerg og Hammerum-Gjellerup.

Vil I gøre flere opmærksomme på jeres forening og møde nye medlemmer?

På Foreningstorvet kan I få en stand på Herning Bibliotekerne og præsentere jeres aktiviteter og fællesskab.

Hvad er Foreningstorvet?

Foreningstorvet giver jer mulighed for at:

  • Præsentere jeres forening
  • Fortælle om jeres aktiviteter
  • Møde nye medlemmer
  • Vise fællesskabet i jeres forening

I bestemmer selv formålet med jeres deltagelse og hvordan I vil repræsentere jer.
Vi anbefaler, at I medbringer en aktivitet, som besøgende kan prøve – det skaber nysgerrighed og dialog.

Forventningsafstemning – hvem gør hvad?

Biblioteket stiller til rådighed

  • Et område og placering på biblioteket
  • Synlighed på hjemmeside og Facebook
  • Kalender med oversigt over arrangementer og ledige tider

Jeres forening står selv for

  • Opstilling af stand
  • Materialer og aktiviteter
  • Teknik og udstyr
  • Aktiv formidling og dialog med bibliotekets brugere

Sådan booker I

I skal sende en mail med følgende indhold:

  • Ønsket dato og tidsrum
  • Grafisk materiale til annoncering
  • Tekst til arrangementet

Følg vejledningen herunder:

1. Find en ledig tid

Det er muligt at booke tid på alle vores biblioteker.
Herunder finder du alle ledige tider:

Oversigt over ledige tider

2. Find grafisk materiale til annoncering

For at vi kan reklamere for jeres besøg, skal I vedhæfte et billede: 

  • Bredformat (liggende)
  • 900 pixels i bredden
  • PNG eller JPG

3. Tekst til arrangementet 

Skriv en interessant, fængende og relevant tekst, der har fokus på jeres forening og formålet med jeres besøg. 
Jeres primære formål kan være at hverve medlemmer, men vi opfordrer også til at fremhæve fællesskabet i jeres forening.

Anbefalet opbygning:

  • Overskrift
  • Underoverskrift
  • Brødtekst, hvor I:
    • Forklarer hvad jeres forening tilbyder
    • Fortæller hvad man kan få ud af at møde jer på dagen
    • Beskriver fællesskabet i foreningen
    • Slutter med opfordring til at komme og møde jer

4. Send mailen

Send mailen der indeholder:

  • Ønsket dato og tidsrum
  • Grafisk materiale til annoncering
  • Tekst til arrangementet

Til: expo@herning.dk

Biblioteket besvarer jeres forespørgsel hurtigst muligt.

Bemærk at jeres forening kan booke to gange pr. halvår.