Romanen kredser som det øvrige forfatterskab om identitet og at leve et autentisk liv. Jeg kunne godt have undværet den alvidende fortæller, som forstyrrede mig i bare at flyde med i fortællingen. Man får til tider følelsen at være tilskueren, der ser op på "scenen" og her fornægter LVKs baggrund som dramaturg sig ikke. Nogle persontegninger står stærkere end andre. En interessant og særegen roman, som dog appellerer til en smallere læserskare