For børn og forældre

Derfor elsker børn og voksne Jakob Martin Strids bøger

Der findes børnebøger, som børn elsker. Og så findes der børnebøger, som hele familien glæder sig til. Jakob Martin Strids bøger hører til i den sidste kategori.

Af biblioteket

Jakob Martin Strid og en masse af hans tegninger fotograferet oppefra
Copenhagen Contemporary, 2023/foto Grow Productions

Med skæve figurer, skøre påfund, varme venskaber og detaljerige illustrationer har Jakob Martin Strid skabt fortællinger, der får både børn og voksne til at grine, undre sig og drømme sig væk. Uanset om I foretrækker højtlæsning på sofaen, lydbøger på køreturen eller lange eventyr i sommerferien, er der god grund til at dykke ned i hans fantasifulde univers.

Hop ombord på Strids bus

Det er svært at stå af, når man først er hoppet ombord på Strids bus. Her er nogle af de bedste bøger fra en af Danmarks mest elskede børnebogsforfattere. 

Alle elsker Strid

Jakob Martin Strids bøger er fyldt med fantasi, men de handler også om noget genkendeligt: venskab, mod, nysgerrighed og det at finde sin plads i verden. Måske er det derfor, hans historier bliver ved med at samle generationer af læsere. Når børnene griner af de skøre påfund, og de voksne smiler af de finurlige detaljer, opstår der noget helt særligt.

Foto: Copenhagen Contemporary, 2023, Grow Productions