Midlertidig pause for reserveringer af e-bøger og lydbøger
Fra 10. til og med 16. november kan du ikke reservere e-bøger og online lydbøger. Har du allerede en reservation, beholder du din plads i køen.
Af biblioteket
Der sker ændringer i bibliotekernes digitale løsninger. Derfor bliver der i en kort periode lukket for nye reserveringer af e-bøger og online lydbøger.
Det betyder for dig
- 10.-16. november: Du kan ikke reservere e-bøger og online lydbøger på bibliotekets hjemmeside eller i eReolen-appen.
- Fra 17. november: Du kan igen reservere e-bøger og online lydbøger på bibliotekets hjemmeside.
- Har du allerede en reservation? Du behøver ikke gøre noget. Du beholder din plads i køen, og din reservation vil senest 17. november være tilgængelig igen.
- Venter du på en reserveret bog? I perioden 10.-16. november bliver reserveringer ikke frigivet til lån. Du mister ikke din reservation eller din plads i køen.
- Har du allerede lånt en e-bog eller online lydbog? Du kan fortsat læse eller lytte til dine eksisterende lån i eReolen eller på bibliotekets hjemmeside.