Nyt fra biblioteket

Morgenkaffe, croissanter og brandvarme analyser af Europas fremtid

Start dagen på Biblioteket i Herning, når vi sammen følger åbningen af den politiske sæson i EU.

Af biblioteket

I samarbejde med Altinget, Europa-Parlamentet og Europa-kommissionen inviterer vi til et storskærmsarrangement med livestreaming og morgenservering.  Her følger vi analyser og debatter i kølvandet på Europa-kommissionens formand Ursula von der Leyens årlige State of the Union-tale. 

EU står over for store spørgsmål om blandt andet krigen i Ukraine, Europas rolle i en mere usikker verden, teknologi, handel og konkurrenceevne. På storskærmen kan du opleve skarpe analyser fra EU-korrespondenter og eksperter samt debatter med medlemmer af Europa-Parlamentet og diplomater. 
 

Hvorfor skal du forholde dig til talen?

EU kan for mange føles langt væk, men beslutningerne i Bruxelles påvirker både vores arbejdspladser, økonomi og hverdag – også her i Herning.

State of the Union-talen er Europas svar på en politisk status og fremtidsplan. Her sætter EU-Kommissionens formand ord på de udfordringer og prioriteter, som kommer til at præge samarbejdet i de kommende år.

Som biblioteks- og borgerservicechef i Herning kommune Pernille Schaltz siger:

"De beslutninger, der bliver truffet i EU, har betydning for alt fra erhvervsliv og arbejdspladser til klima, teknologi og sikkerhed; ting, der har direkte indflydelse på din og min hverdag i Herning. På biblioteket kan du få viden, og danne dig din mening – og deltage i dialogen om retningen for Europa.”

Kom, som du er, og bliv klogere på de store politiske linjer og beslutninger, der kommer til at præge både Europa, Danmark og vores hverdag i de kommende år.
 

Praktisk information

  • Fredag den 18. september 2026 kl. 8.00-9.30 (dørene åbner kl. 7.45)
  • Biblioteket i Herning
  • Storskærmsarrangement med livestreaming
  • Kaffe og croissanter
  • Gratis adgang – ingen tilmelding nødvendig

Bliv klogere på EU