Vær med til Guidet fælleslæsning hvor vi mødes fire gange og hvor vi fokuserer på den skønlitterære beredskabsplan
Fra uge 41 til 45 sætter biblioteket i samarbejde med nationale partnere fokus på beredskab og i den forbindelse kører vi et forløb med guidet fælleslæsning.
Det er gratis at deltage og når man tilmelder sig, er man tilmeldt alle fire møder. De tekster, som vi læser højt og snakker om, har fokus på Klima, Kærlighed, Konflikt og Kroppen.
Fire gange 1. Kærlighed - 21. oktober 2. Krop - 28. oktober 3. Konflikt - 4. november 4. Klima - 11. november
Arrangementet er er del af temasamarbejdet "Sammen om beredskab", som er et samarbejde mellem DR, Østifterne, Danske folkeoplysnings samråd og Bibliotekerne. Arrangementerne inviterer borgerne til at mødes, deltage i samtaler, få konkret viden og prøve kræfter med beredskab gennem hands-on-aktiviteter. Samtidig sættes der fokus på beredskab i et bredere perspektiv - ikke kun som praktisk, men også som noget socialt, mentalt og kulturelt: Hvordan forstår vi kriser, taler om dem og hjælper hinanden, når hverdagen bliver udfordret.