Tag på eventyr i efterårsferien
Efterårsferien på biblioteket er fyldt med magi, fantasi og fællesskab.
Hele ugen kan børn og deres voksne slippe kreativiteten løs, lytte til skøre fortællinger, synge med til eventyrlige koncerter og hygge sig med film og pandekager.
Der er noget for enhver smag – uanset om I vil bygge jeres egen fantasiverden, finde på nye eventyrfigurer, trylle med genbrugsmaterialer eller fordybe jer i film og historier. Hver dag byder på nye oplevelser, hvor leg og fantasi går hånd i hånd.
Kom og vær med til en ferie fyldt med magiske øjeblikke, kreative udfordringer og hyggelige stunder sammen.
 
         
 
 
 
 
 
 
 
 
