Litteratur i landskabet: Med krimiforfatter Inger Wolf rundt om Fuglsang Sø

Hvordan bliver naturen omkring Herning til kulisse for en krimi?
Date
Tid
09:30 - 11:30
Sted
Det Blå Rum
Adresse

Brændgårdvej 103
7400 Herning
Danmark

Tag med på en vandring i Herning-forfatteren Inger Wolfs fodspor, når vi bevæger os rundt om Fuglsang Sø. I hendes seneste roman "Hedeland" trækker hun læseren ind i et krimidrama med rødder i Herning og omgivelserne omkring Fuglsang Sø, og nu får du chancen for at opleve historien lige dér, hvor den udspillede sig.

Sammen med forfatteren går vi en tur rundt om søen. Undervejs gør vi holdt, mens Inger fortæller om ideen til og tilblivelsen af Hedeland, om hendes eget forhold til Herning, om de udfordringer, der opstår når fiktionen møder virkeligheden og om seriens fremtid. Inger vil desuden læse lidt op af romanen.

Vi byder også på en kop kaffe og en småkage.

Inger Wolf er født i Herning og debuterede med romanen "Sidespring" i 2000. Siden har hun skrevet 16 romaner, hvoraf mange er udgivet i flere lande. Hun har tidligere modtaget Kriminalakademiets debutantpris og er i flere omgange nomineret til Mofibos lydbogspris.

Fri entré, men tilmelding skal ske her.

Mødested: Det Blå Rum ved Fuglsang Sø.

Se også